HVORNÅR ER RADON FARLIGT? Den anbefalede grænseværdi for radon i Danmark er sat til 100 Bq/m3. Grænseværdien er defineret i Bygningsreglementet BR18 og fastlagt på baggrund af WHO’s anbefalinger på området. Hvis der måles et radonniveau på mere end 100 Bq/m3, anbefaler Energistyrelsen at radonniveauet nedbringes. For eksisterende byggeri opført før 2010 skelner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mellem to kategorier, der kræver hver deres grad af handling: •100 – 200 Bq/m3 betegnes som alvorligt, men ikke kritisk, og det anbefales at iværksætte enkle og billige forbedringer. • > 200 Bq/m3 betegnes niveauet som kritisk, og det anbefales at iværk- sætte mere effektive forbedringer. Læs den komplette beskrivelse i Bygningsreglementet her. HVOR ER MAN MEST UDSAT? Mængden af radon i undergrunden varierer alt efter, hvor i landet du bor. I Danmark er radonniveauet blevet kortlagt på dette radonkort, der viser, hvor i landet koncentrationen er størst. Koncentrationen af radon kan dog variere inden for meget korte afstande, så selvom man bor i et område med lav risiko for radon, kan der sagtens være høj koncentration af radon i netop din bolig. Vi anbefaler derfor altid, at man måler radonniveauet i sin bolig. Se radonkort her. HVORDAN MÅLER MAN RADON? Vi anbefaler, at man foretager en måling i sit hjem, så man har det bedst mulige grundlag for at vælge det rette tiltag til at nedbringe radonniveauet. Der findes en række forskellige udbydere af måleudstyr til radonmåling, og man bør altid følge den specifikke fremgangsmåde beskrevet af forhandleren af det pågældende produkt. Man bør dog være opmærksom på, at det er bedst at foretage en radonmåling i sit hjem i perioden mellem 1. oktober og 30. april, da dette betegnes som højsæson for radon.
Download PDF file
Cookie policy