Ny teknologi til nøjagtig måling af luftmængde Med den øgede fokus på energibesparelse er ventilationssystemer med lave lufthastigheder blevet stadigt mere almindelige. Det har skabt et behov for nye måleinstrumenter og metoder, som garanterer høj målenøjagtighed, selv ved lave lufthastigheder. Med UltraLink opfyldes dette behov. UltraLink er en ny teknologi, som har potentialet til at revolutionere hele ventilationsbranchen mht. måling og regulering. Teknologien giver en præcis måling af luftmængden i hele måleområdet Gamle vaner forbruger unødig energi Store tryktab i ventilationssystemer har længe været et problem. Vi må hele tiden arbejde på at minimere tryktabene for at få mere effektive anlæg. En del af tryktabet skyldes måleinstrumenter med indskudte dele i luftstrømmen. For at måle luftmængden har man brugt måleenheder, som skaber unødvendige trykfald i systemerne, og som samtidig samler smuds og derfor måler unøjagtigt. For at kompensere for dette, projekteres ventilationssystemerne ofte med større aggregater med dertil øgede energiomkostninger til følge. Nutidens måleenheder med indskudte dele medfører højere omkostninger med hensyn til drift, rengøring og vedligeholdelse af systemet. Dette påvirker miljøet og er tidskrævende. Ifølge EU’s klimamål skal energiforbruget reduceres med 20% inden 2020. Eftersom energiforbruget fortsat er alt for højt, er der brug for nye teknikker og bedre løsninger for at nå målene. 4
Download PDF file
Cookie policy